kalkcirklen-fortaellere-i-Kalklandet

Karsten Mathiesen

Mit fortællerunivers tager bl.a. udgangspunkt i erindringer fra cirkuslivet, fra barndommen på den jyske hede og fra de ti år jeg var stilladsarbejder på de københavnske husfacader. Jeg var meget faglig aktiv. I en årrække var jeg sekretær i Stilladsarbejdernes Brancheklub.


Mange af mine historier er autentiske. Jeg har været så heldig at have levet et dramatisk og spændende liv. Jeg har haft stor fornøjelse af at ride, køre på motorcykel og springe i faldskærm. Jeg var igennem en årrække aktivist i venstresocialisterne. Jeg gik på RUC da der var mest ballade der. Jeg har adskillige gange på egen krop oplevet hvad ”knippelsuppe” er.

Jeg er klovn, kontormand og knyst i mit eget cirkus med speciale i grisedressur (En knyst er én der slår pløkkene i jorden.)

Jeg er bondedrengen, der blev cirkusdirektør.


I 1999 kom jeg til det punkt i mit liv hvor jeg simpelthen måtte ud og fortælle historier. Det var som en stærk indre trang, og egentlig føler jeg, at det er en endnu mere ægte kunst end gøglercirkusset. Jeg har lavet mange ting, som er meget alvorligt ment, og jeg har lavet mange ting som er godt tosset… Jeg kan især godt li´ hvis der ligger en "højere mening" bag galskaben.
Jeg elsker når humoren bliver´ brugt i selvforsvar mod de stormægtige. Jeg er nemlig også latterinstruktør, så
I får ikke bare historier af mig; Jeg kan også lære Jer at grine af ingenting, hvis I har lyst til det.

Jeg kommer ud og fortæller for voksne og/eller børn til enhver lejlighed. Private fester, skoler, virksomheder, foreninger m.m. Mine temaer er meget forskellige, gavtyvehistorier, eventyr i egen fortolkning, Uhyggelige Halloween historier. Og historier om tilgivelse og forsoning. Det er vigtigt for mig også at fortælle meget alvorlige historier, der måske endda kan trække tårerne frem.


Kontakt Karsten Mathiesen:    mobil:  2361 0315   •  email: cirkus@bella-donna.dk  •  Bella-donna.dk